Søgeresultater
23 resultater fundet med en tom søgning
- Parkens Historie
På siden her kan du udforske historien om, hvordan vores park begyndte, og hvilke skridt der førte os til det sted, vi er i dag. Dyk ned i vores historie og opdag, hvordan vores park har udviklet sig gennem årene for at blive den unikke destination, den er i dag. En håndfuld jernbaneinteresserede startede i 2002 med små tog og en transportabel bane, under navnetViby Minitog. Det var blandt andet med kørsel ved den årlige Aarhus Festuge. Der blev de efterfølgende år ledt efter et sted til opbygningen af en permanent udendørs bane, og i 2009 blev der indgået aftale om leje af et stykke jord, ved gartneriet for enden af Egå Møllevej, 10 km nord for Aarhus. I efterårsferien samme år blev den transportable bane stillet op på gartneriets parkeringsplads og i december måned blev der kørt tog i et julelandskab i et af drivhusene. Selve opbygningen begyndte I april 2010 og 3 måneder senere kunne der holdes ”rejsegilde”, i form af kørsel på den første rundstrækning. Der blev lavet perron, perronspor og et lille billethus kom op at stå. I løbet de følgende par år blev området, sideløbende med lidt publikumskørsel, lavet til en flot park med blomsterbede og kuperede græsplæner. I pinsen 2012 var det tid for den officielle indvielse, nu med navnet Modelparken Danmark, som foreningen i mellemtiden havde skiftet navn til. Der blev udarbejdet en ambitiøs plan for området og ved udgangen af 2013 var yderligere 250 meter spor klar, så turen gennem parken kunne blive en landskabelig oplevelse. Samtidig har der også været gang i udbygning af værksteder og opholdslokaler, forbedrede tilkørsels- og parkeringsforhold og udbygget publikumsfaciliteter, ikke mindst med overdækket picnichus ved stationen. Et stort serviceområde med lokomotivremise, vognhal, rangerspor, læsserampe, drejeskive og rundremise er kommet til, og med udbygning af signalsystem, bomanlæg og hegn omkring banen, er hele området et jernbanemiljø og dermed en interessant oplevelse for hele familien. Skalaforholdet er mellem 1:3 og 1:8, alt efter om forbilledet er smalspor eller normalspor, men tilpasset så det kan køre på det der er den mest brugte sporvidde for denne type modeljernbane, nemlig 7¼ tomme, 184 mm. Vi kører på damp, strøm og diesel. Alt laves på frivillig basis af foreningens medlemmer, med tiden skulle der gerne komme flere bygninger, broer, søer, tunneller, bjerge og meget andet omkring jernbanen, der med årene skal blive på omkring 3 km. Intet af dette har kunne lade sig gøre, uden vores besøgende og det fantastiske hold af frivillige.
- Sæsonafslutning 2025
Søndag den 12. oktober kl. 10–15 Søndag den 12. oktober markerer afslutningen på den almindelige sæson i Modelparken Danmark. Det er årets sidste søndagskørsel uden tema – og vi glæder os til en rolig og hyggelig dag, hvor vi runder af med damp, togture og efterårsstemning. Der er gratis adgang til parken, og billetter til minitogene kan som altid købes i kiosken. Her sælger vi også pølser, is, kaffe og kolde drikke. Efterårsfarverne står smukt omkring togsporene, og det er en oplagt dag til at nyde en sidste togtur og måske tage madkurven med. Bemærk: Billetter, du ikke får brugt denne dag, gælder også i næste sæson. Senere i oktober holder vi Halloween i Modelparken – men denne søndag markerer sidste almindelige køredag i 2025. Togbilletter: Enkeltbillet: 25 kr.6-turskort: 110 kr.
- Dampfestival i Modelparken Danmark
Søndag den 7. september 2025 Der bliver damp på kedlerne i Modelparken, når vi søndag den 7. september inviterer til årets store Dampfestival. Det er en dag for både børn, voksne, bedsteforældre og nysgerrige sjæle i alle aldre. På festivaldagen kan du opleve både store og små damplokomotiver i drift, når vi åbner for parken og sætter fokus på det levende maskineri. Damptog fra både vores egen samling og fra Brandhøjbanen og Danmarks Jernbanemuseum kører hele dagen, og der vil være demonstrationer fra 45 mm-gruppen og private samlere. Derudover kan du se dampdrevne både, en stor damptraktor og klassiske dampmaskiner i funktion. Mange af modellerne minder om de maskiner, man havde i legetøjsform for over 100 år siden – og det hele kører for rigtigt. Billetten til Dampfestivalen inkluderer fri togtur hele dagen. Du kan derfor tage så mange ture, du vil – og følge med i aktiviteterne i ro og mag. Der er mulighed for at købe mad og drikke i udstillingshallen, og I er naturligvis også velkomne til at tage picnickurven med. Praktisk information Dato: Søndag den 7. september 2025 kl. 10.00–15.00 Sted: Modelparken Danmark, Egå Møllevej 213, 8250 Egå Entré:– Børn og voksne: 80 kr.– Familiebillet (2 voksne + 2 børn): 260 kr.
- Kørsel i sommerferien
Hver søndag fra 30. juni til 10. august – og onsdagskørsel i skolernes ferie Hele sommerferien igennem kan du tage familien med til en hyggelig togtur i Modelparken Danmark. Vi holder åbent hver søndag fra kl. 10 til 15 – og i skolernes sommerferie kører vi også hver onsdag i samme tidsrum. Turen med minitoget tager dig gennem parken og forbi broer, stationer, tunneler og små detaljer, som børnene elsker at få øje på. Toget kører med både damp og diesel, afhængigt af dagen – og du kan tage lige så mange ture, du har lyst til. Der er god tid til at gå rundt og kigge på modellerne i landskabet, nyde en is i solen eller tage madpakken med og slå sig ned ved et af vores borde. Kiosken har åbent med pølser, kolde drikkevarer, is og kaffe. Her kan du også købe billetter til togene – enten enkeltbilletter eller klippekort. Åbningstider sommer 2025: – Hver søndag fra 30. juni til og med 10. august, kl. 10.00–15.00– Hver onsdag i skolernes sommerferie (uge 27–32), kl. 10.00–15.00 Entré: Gratis adgang til parken Togbilletter: Enkeltbillet: 25 kr. / 6-turskort: 110 kr. Adresse: Modelparken Danmark, Egå Møllevej 213, 8250 Egå Vi glæder os til at byde jer velkommen til en sommer med tog, tid og ro i børnehøjde.
- Hvad sker der når parken er lukket?
🚂 Selvom der er stille i Modelparken, er vi langt fra på vinterferie! 🚂 Når dørene til Modelparken er lukkede for vinteren, betyder det ikke, at vi læner os tilbage og slapper af – tværtimod! Denne tid er lige så travl som i vores åbningsperiode, og vi arbejder hårdt på at holde alt i topform til næste sæson. Banen kræver et grundig eftersyn, hvor hver centimeter skal tjekkes og justeres, så den er klar til de mange ture, der venter i det nye år. Samtidig skal vores lokomotiver og vogne have en ordentlig omgang vedligeholdelse – de bliver jo flittigt brugt, når tusindvis af gæster nyder en tur rundt i parken. 🚂✨ Efter et års slid, med masser af ture og glade passagerer, har de virkelig brug for lidt ekstra kærlig pleje. Vi udnytter også denne tid til at forberede nye tiltag og forbedringer, så jeres oplevelse i Modelparken bliver endnu bedre, når vi åbner igen! Hvert hjørne af parken bliver gennemgået for at sikre, at den står knivskarpt, og vores fantastiske frivillige arbejder hårdt i kulissen for at få det hele til at spille. Så selvom I ikke kan køre med vores tog lige nu, sker der masser bag kulisserne. Vi glæder os allerede til at åbne dørene igen og dele alt det, vi har arbejdet på, med jer i næste sæson! 🎉
- Vi har brug for din hjælp!
Alt i parken er bygget og bliver vedligeholdt af vores frivillige medlemmer. Vi får rigtig mange rosende ord fra jer, om vores arbejde og det er vi meget taknemmelige over. Her til vinter skal vi i gang med den næste etape i modelparken, så vi kan give jer en endnu bedre og større oplevelse i parken. Men vi mangler frivillige medlemmer. Som frivillige aktivet medlem i parken har du mulighed for at sætte dit aftryk og gøre parken til den oplevelse som vi alle drømmer om. Uden dig kommer vi ikke videre. Kræver det noget? Nej. Vi er frivillige med meget forskellige baggrunde. Og der er plads til alle og vores forskelligheder. Du behøver ikke at være faglært eller brænde for jernbanen, for os er det lysten der skal være din drivkraft. Som medlem i parken får man et fantastisk fællesskab, adgang til alle vores værksteder og der tilhørende værktøj og maskiner, vi skaffer de materialer der skal bruge i parken. Vil du gerne passe parken og planterne, er du født med grønne fingere? vil du gerne bygge på den nye etape? vil du gerne køre med et damplokomotiv? Vi mangler hænder alle steder! Vi mangler til byggeholdet, haveholdet, Toggruppen og kiosken, ja, man kan faktisk komme til at lave lige det man har lyst til. På vores køredage har vi gæster på besøg og vi passer parken, vi har frivillige i vores kiosk og billetsalg, vi har rundvisninger og lokomotivførere på togene. Som frivilligt medlem skal man engang om året betale et kontingent, så vi kan fortsætte med at være en forening, det hjælper os også til at kunne søge fonde, hvis vi har flere medlemmer! Lyder det som noget for dig. Så tag en snak med os i parken eller udfyld vores medlemsformular på hjemmesiden: https://www.modelparken.dk/bliv-frivillig Vi glæder os til at se dig på holdet!
- Vi kan fejrer 15-års jubilæum i 2025
🎉 Næste år er et helt særligt år for Modelparken Danmark! 🎉 Vi fejrer nemlig 15-års jubilæum! Det er 15 år siden, vi kørte med de første gæster på en fuld ring. Der er sket meget siden dengang, og hvem kunne have forestillet sig, hvor stor Modelparken ville blive, da vi startede som Viby Minitog? 🚂✨ Vi har fundet billeder fra de sidste 15 år, som vi glæder os til at dele med jer. Vi ved endnu ikke præcis, hvordan vi skal fejre den store dag – og her har vi brug for jeres hjælp! Har I nogle gode idéer til, hvordan vi kan gøre jubilæet ekstra mindeværdigt? 🤩 Del gerne jeres forslag i kommentarfeltet – vi vil elske at høre jeres input! 🙌
- En sjov historie fra 2024
Mens vi holder vinterlukket og gør klar til den nye sæson i 2025, tænkte vi, det var tid til at dele en lille sjov historie fra parken! 😄 Sidste sommer havde vi en lille gæst, der blev så betaget af vores miniaturetog, at han insisterede på at blive konduktør! 🚂 Han fik hurtigt samlet sine forældre og søskende som "passagerer" og ”styrede” bamsetoget med største alvor. Hele familien endte med at tage flere ture rundt om banen, og vi har sjældent set nogen så dedikeret til en opgave! ❤️ Det er lige præcis de små, sjove øjeblikke, der gør Modelparken til noget helt særligt for både store og små. Vi glæder os til at skabe flere uforglemmelige minder i 2025! Har I også en sjov oplevelse fra jeres besøg i parken? Del den gerne med os i kommentarfeltet! 🤩
- Julemarkedet på Rosenholm Slot
🎄✨ Julen nærmer sig, og det er tid til at fejre 10-års jubilæum for Julemarkedet på Rosenholm Slot! ✨🎄 Den 2.-3. november samt den 8.-10. november 2024 kan du og hele familien komme i ægte julestemning, blandt over 90 udstillere i de magiske omgivelser på Rosenholm Slot. Her er alt, hvad hjertet begærer – lækker mad, varme drikke og eventyrlig underholdning for store og små! 🎅🤶 Vi er selvfølgelig også med på markedspladsen med vores små tog, klar til at give en tur i vintervejret, hvor I kan møde Julemanden og hans kone, nissebørn, prinsesser og meget mere. 🎁✨ Vigtigt: Julemarkedet er desværre ikke kørestolsvenligt. Læs mere og køb din billet her: https://rosenholm.dk/julemarked-paa-slottet/ #Julemarked2024 #RosenholmSlot #Familiehygge #Modelparkendanmark
- Halloween i Modelparken 2024
Det bliver (u)hyggeligt i Modelparken! Modelparken bliver forvandlet til et spøgelsesland med vores kendte pruttende skelet, dansende spøgelser, syngende græskar og meget mere. Der er en oplevelse der er lige tilpas uhyggelig hyggelig for alle aldre. Så hop ombord på vores minitog og oplev efterårsferien på en helt ny måde! Det er en helt speciel oplevelse at køre igennem parken, efter mørket har taget sit indtog. Og man kan mærke rykkene i vognene imens at lokomotiverne puffer af sted, og ulvene hyler i baggrunden. Halloween i Modelparken, som finder sted fra den 16. oktober til den 19. oktober, alle dage fra kl. 17.00-20.00, du finder os på Egå møllevej 213, 8250 Egå! Entré inkl. fri kørsel: 75 kr. Familiebillet inkl. fri kørsel: 250 kr. (gælder for 2 voksne og 2 børn) Vi minder også om, at der er entré for alle under Halloween, og at billetten kun gælder den dag, den er købt. Spøgelsescaféen er åben alle dage. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en magisk efterårsoplevelse i Modelparken Danmark!
- Sætternissen har været på spil til Halloween
Sætternissen har været på spil! Han har sat et 5-tal ind i vores indsatser i folderne, i stedet for et 6-tal! Det ser derfor ud til, at vi har Halloween i hele 5 dage i efterårsferien! Selvom vi godt ved, at vores gæster ville elske, at vi kunne holde åbent så længe, er det desværre ikke muligt med det frivilligkorps, vi har nu. Så vi holder altså kun Halloween fra den 16. oktober til den 19. oktober, og alle dage er det fra kl. 17.00-20.00. Vi minder også lige om, at der er entré for alle under Halloween, og at billetten kun g lder den dag, den er købt!
- ÅRETS BØRNEVENLIGE I AARHUS
Tusind tak!!! Modelparken Danmark er igen blevet nomineret til Børn i byen Prisen 2024 i kategorien ÅRETS BØRNEVENLIGE I AARHUS af jer! Tak til alle som har nomineret os! Det er et kæmpe skulderklap til de frivillige som hver dag bruger tid og energi på arbejdet i parken! Vi er stadig meget stolt og beæret over vores nominering, men det kunne være fedt at vinde igen i år! Så nu hvor afstemningen er gået i gang, håber vi at I vil stemme på os endnu en gang! I kan stemme frem til den 6. November kl. 16, men hvorfor vente? Stem på os til børn i byen prisen 2024 https://bornibyen.dk/articles/prisen-aarets-boernevenlige-i-aarhus?fbclid=IwY2xjawF6NoxleHRuA2FlbQIxMAABHfQ7WtKzds8d1bwbWhouffwFiqFwWJxkPMEDSnJWQkxaYu8xRxd_XMxf4Q_aem_gwXH5NXKTZ6BRRooiILDlg













