OBS - Hold øje med vores Facebook side angående stormen - Lørdag kører vi igen!
Tag hele familien med til en (u)hyggelig Halloween oplevelse, i modelparken Danmark. I efterårsferien bliver parken pyntet op igen og I vil blive budt velkommen af vores kendte pruttende skelet, sammen med vores dansende spøgelser, syngende græskar og meget meget mere. Hop på en af vores damplokomotiver, og få en unik oplevelse hos os.
Efteråret har indfundet sig, og for 4. år i træk, inviterer Modelparken til en anderledes oplevelses i parken. Kom med på en (u)hyggelig togtur når vi afholder Halloween torsdag, fredag og lørdag i efterårsferien fra kl. 17-20.
Få en oplevelse med vores tog der kører igennem en flot udsmykket park med Pruttende skeletter, glubske varulve, talende græskar og meget mere. En oplevelse der er lige tilpas uhyggelig hyggelig for alle.
Igen i år er det store ambitioner og det bliver den største og bedste Halloween vi har afholdt til dato. I år er der også mere plads til gæsterne, da området hvor gæsterne kan være opholde sig er blevet større.
Parkens frivillige pynter op og stiller frem, og som en ekstra hjælp, har vi igen i år fået hjælp fra en scenetekniker, der skal lave røg, lys og lydeffekter til at give den helt rigtige stemning.
Det er en helt speciel oplevelse at køre igennem parken, efter mørket har taget sit indtog. Og man kan mærke rykkene i vognene imens at damplokomotiverne puffer af sted, og ulvene hyler i baggrunden.
Modelparken i Egå har Halloween åben torsdag, fredag og lørdag i efterårsferien, og togene kører hver dag fra klokken 17 til 20, du finder os på Egå møllevej 213, 8250 Egå.
Prisen er 60 kr. for entre og fri kørsel pr. person og det vil være muligt at købe en familiebillet til 200 kr., som I kender det fra Sankthans. Der er gratis kørsel med alle togene når entre er betalt.
og vores nye spøgelsecafén er åbent alle dage
Comments